Livestreaming: Fortidens og fremtidens vilde natur

Mange dyre- og plantearter er i disse år i tilbagegang, men hvornår begyndte nedgangen, og hvad er årsagerne? Lær naturens spilleregler at kende for bedre at komme de truede arter til undsætning.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Rotunden
Adresse

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark

I aftenens foredrag vil du høre tre eksperter fortælle om årsagerne til den vilde naturs tilbagegang og om mulighederne for at vende udviklingen:

Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet, tager dig med tilbage til vores dybe forhistorie til en tid, hvor planeten endnu myldrede med store eksotiske dyr – blandt andet huleløver.

Hans Henrik Bruun, professor i økologi, er din guide på en tidsrejse gennem det historiske landskab, som var domineret af blomster- og insektrige enge og overdrev med bredkronede træer, og gennem 1800-tallets industrialisering af landbrug og skovbrug.

Anne Eskildsen, ph.d. i biologi og naturrådgiver, tager dig helt frem til nutiden, hvor biodiversiteten er presset, men hvor flere aktører melder sig på banen i kampen for at skabe bedre forhold for den vilde natur i Danmark. Hør Anne fortælle om en række naturforbedrende projekter, der allerede er søsat eller planlagt rundt om i Danmark – både initiativer hos private borgere, hos myndighederne og hos store og små erhvervsvirksomheder.

Naturvidenskab på lærred direkte fra Aarhus Universitet

Med livestreaming er det muligt at komme tæt på forskernes nyeste opdagelser inden for alle grene af naturvidenskab. Niveauet er højt, og du bliver udfordret, men alle kan være med uanset faglige forudsætninger. Der kan stilles spørgsmål til forskerne via sms undervejs. 

Aarhus Universitet sender direkte foredrag om naturvidenskab i mere end 50 byer, for flere tusinde tilhørere.

Foredraget begynder præcis kl. 19, hvorfor vi anbefaler at man kommer i god tid.