Få beskeder fra biblioteket om dine lån
Vejledning til at modtage beskeder og notifikationer fra biblioteket via mail, SMS og i vores app.
Hvis du har en e-mail-adresse eller et mobilnummer, er det en god idé at give det til biblioteket.
Fordelene for dig er:
- Du får hurtigere besked, når dine reserveringer er klar til afhentning
- Vi sender en påmindelse tre dage før du skal aflevere det, du har lånt
- Du får besked, selv om du er flyttet
Sådan gør du:
- Log ind på din brugerkonto med dit CPR-nr/Lånernummer og pinkode.
- Klik på brugerikonet (med dit navn) øverst til højre
- Klik på brugerprofil
- Sæt hak i de de felter, hvor du ønsker at modtage beskeder fra biblioteket om dine lån
Andre muligheder på din brugerprofil
- Du kan ændre afhentningsstedet for dine lån
- Du kan ændre din personlige pinkode